Det er ikke ofte, vi når Det Kongelige Kapels kammerkoncerter, men sæsonens lidt ukonventionelle sidste program lokkede, og det var godt at konstatere, at de tre ad hoc-ensembler holdt et højt kunstnerisk niveau. Lad så være, at man kunne have ønsket en mindre ujævn strygekvartet i Schumanns klaverkvintet, som især blev båret af gæsten Amalie Mallings temperamentsfulde klaverspil. Det romantiske værk var ikke fri for at virke støvet efter to mindre ambitiøse, men dejligt friske stykker fra hver sin halvdel af det 20. århundrede (hvad det skrabede program som et minimum burde have røbet). Sofia Gubaidulinas 'Garten von Freuden und Traurigkeiten' for Debussy-besætningen fløjte, bratsch og harpe lever i den grad op til sin titel med hviskende briser, rislende kilder, hemmelighedsfulde skygger, fuglesang og pastorale fløjteimprovisationer. Den poetiske russer maler i ofte utraditionelle klange, men giver også plads for ren, melodisk udtryksfuldhed i en klar og stram form med både et dramatisk-optimistisk og et beklemt frysende højdepunkt. I en trio af tjekken Erwin Schulhoff, der blev myrdet af nazisterne, antyder allerede besætningen - fløjte, skiftende med piccolofløjte, bratsch og kontrabas - det mindre alvorlige, og stykket har megen musikantisk charme og humør, men overfladisk er det ikke. Karakterfuld melodik - enstemmig, i karsk tostemmigt kontrapunkt eller støttet af et ostinato - skaber formen. Musikken er djærv og let på samme tid. Godt, at denne fine komponist er ved at vinde indpas i koncertsalene!