Og den fremstod, i lighed med alt det øvrige vi hørte denne aften, fornemt arrangeret. Til gengæld var der noget at tage fat på i 'Pussycat Dues', en fed blues, både for de tre tenorer og pianisten Ben Besiakov, der sammen med bassisten Anders Christensen og trommeslageren Jonas Johansen udgjorde den inspirerende rytmegruppe. Sidstnævnte udfoldede også på egen hånd som solist i den forrygende udgave af 'Better Git It In Your Soul', der afsluttede første sæt. Den mystiske mand, der forinden på et tidspunkt havde blandet sig med musikerne på scenen, viste sig at være trommeslageren Adam Nussbaum, der i andet sæts åbningsnummer, 'Brilliant Corners', fik lov til at overtage pladsen ved trommerne og gjorde det glimrende. Johansen var tilbage i 'Nutty', og efter balladen 'Monk's Mood' blev der med 'Rhythm-a-ning' sat eftertrykkeligt punktum på en herlig koncert. Intet får mig til at foretage nogen sammenligning mellem de tre tenorsaxofonister. Kun så meget, at det ikke mindst var spændende at følge, hvor personligt de hver for sig gik i lag med det samme materiale.