Derimod fik vi en helt almindelig og gedigen kammermusikkoncert med værker for mellem fire og ti musikere, og Hunt sad med som oboist i første og sidste værk. Han er siden sidste sommer blevet ensemblets kunstneriske leder, og faktisk var det ikke blæserne, men strygerne, der dominerede årets Tivolikoncert med Storstrømsmusikerne. Første halvdel var så engelsk som lederen selv, og trods det disede præg viste Benjamin Brittens 'Fantasikvartet' for obo og strygere størst personlighed målt mod 100-års fødselaren William Waltons klaverkvartet. Påvirkninger fra fransk musik blander sig i det ambitiøse værk med moldramatik, enkel folketone og intrikate betoninger på tværs, og udtrykket var voldsomt nok til at presse musikerne til lidt upræcisheder. Efter pausen kom klarinet og harpe på scenen for at slutte sig til klaverkvartetten i Martinus mystiske 'Kammermusik nr. 1'. Med hele ti musikere på scenen - men stadig uden dirigent - sluttede koncerten med Jacques Iberts køligt elegante 'Capriccio'. Her som i det øvrige program var det Søren Elbæks violin og Hans Nygaards cello, der især gjorde sig bemærket for deres sikre og overskudsprægede spil. Og som ved foregående års gratiskoncerter sørgede enkelte publikummer med knitrende slikposer for at spolere koncentrationen for andre. En kedelig tradition, når entréen i Tivolis Koncertsal er fri.