Eva Noer Kondrups leverpostejsfarvede Two Movements for kontrabas solo, Bo Lundby Jægers rytmiske, men i grunden retningsløse Syv Stadier for mezzo og ensemble samt Andy Papes nonsens-tekst dyppet i drømmetydning og surround sound: Fisali Dreaming. Alene Niels Rosing-Schows raffineret modernistiske dekonstruktion Vocabulary II løftede for alvor denne tirsdagskoncert i Den Sorte Diamant. Fredag sent var det også veteranen, der måtte bære med sine brede skuldre. Fuzzys billedstærke Ferrocarril de la noche er fast repertoire for det elektroakustiske ensemble Contemporánea. Og med god grund. Den vrede unge Morten Skovgaard Danielsen gjorde sig inden da bemærket med et råt univers, hvor el-guitar overlejres af lyriske melodilinjer samt oplæsning af en fejlmanual i FOUND, mens Martin Lohse endnu en gang spillede blidt og fersk ud med indefrossen, modspilsløs lyrik i Edad Glacial. Også dette en uropførelse. Spacede videoer, begavet lavet af norske Jøran Rudi, gjorde første del af Fuzzys natlige jernbaneterræn til en rumrejse, og da vi hen ad midnat nåede til Anders Brødsgaards 'ZeitWave', virkede denne uropførelse som en lang satan af et værk, der viser, hvor meget der kan komme ud af at slå bare et enkelt slag på en tromme, hvis man har koblet den op til hele det elektroakustiske labtop-laboratorium: Knitrende, leddelt, men ikke noget at begejstres over. Undskyld, hvis min træthed var årsag hertil.