Der var for langt fra Svend Hvidtfelt Nielsens hylende og piblende partiturmusik til Thomas Clausens suite 'Trois dances', og det uanset at en uforskammet velspillet omgang tango af Astor Piazzolla sammen med brasiliansk chôro, som vi kender fra Villa-Lobos, forsøgte at bygge bro. Man kunne ligefrem mærke på saxofonkvartetten, at de ikke selv troede på Hvidtfelts chancer i JazzHouse. Selv om det hører med til historien, at de dygtige blæsere spillede Morten Thybos flagrende 'Birds over Vienna' lige så proft som Frederik Lundins 'Fald', hvor Snekkestads sopran rev kollegerne med i melodiøse udfald på tværs af taktarterne. Størst fornøjelse gav det, når Clausen fik lov at folde sin veloplagte pianisme ud. Men hans klang havde tendens til at drukne i blæsere, og også hans ene indslag af soloimprovisation blandet med variationer over kendinge som 'Autumn Leaves' virkede musikalsk set rodet. Måske fordi det ligesom aftenens øvrige indslag blev til en ingrediens i en koncert, der ville alt for meget forskelligt. Ellingtons 'Prelude to a Kiss' blev som ekstranummer præcis det modsatte: et postludium til en gang miskmask.