Størrelse betyder noget, forstår man i Aarhus, der skal være europæisk kulturhovedstad om fem år, og som i disse dage lancerer årets festuge under den selvsikre parole 'Big - size matters'. Og lige akkurat størrelsen er på en gang velsignelsen og forbandelsen, når man præsenterer den slags bugnende buffeter, som Musikhuset i Aarhus serverede i weekenden, hvor to fuldfede og helt ens 'Festuge Classic'-koncerter blev skudt af som hver især næsten tre timer lange begivenheder. Her var i den grad lidt af hvert, og man fik det hele på tallerkenen. Lige i skabet Bøffen, den ultimative godbid, var så ubetinget den maltesiske tenor Joseph Calleja, der har besøgt både Aarhus og København før, og som nu, i en alder af 34 år og med tre album i bagagen, har cementeret sin position som vor tids Pavarotti. Intet mindre. Han sang kun otte arier på de knap tre timer, koncerten varede. Heraf var de to ekstranumre.
LÆS OGSÅDen store festuge-guide for dummies
Men alt sammen sad lige i skabet. Ikke mindst Cavaradossis arier fra Puccinis 'Tosca', som Den Jyske Opera i den kommende sæson leverer som afskedssalut under aftenens dirigent, Giordano Bellincampi. Det bliver den danskitalienske maestros sidste sæson som musikchef i ved Den Jyske Opera, og hans tag på Puccini er og bliver fremragende, så der er noget at se frem til. Polsret med fyld og snacks Orkestret leverede backing på højt niveau for Joseph Calleja, der sang til ug med kryds og slange. Bellincampi og han gav hinanden begge hænder i et varmt håndtryk mange gange i løbet af en eftermiddag, hvor Calleja nok en gang slog fast, hvem det er, der har ikke bare musklerne, men også den smagfulde præcision i dette repertoire lige nu. Stemmens lys og hurtigt vibrerende råstyrke i en Verdiarie fra 'Luisa Miller', i Giuseppe Pietris 'Maristella' og i glansnummeret 'Addio alla madre' fra 'Cavalleria rusticana' var meget mere end fire hjerter værd. Også selv om Calleja sang så lidt, at den musikalske buffet måtte polstres med forskelligt fyld og snacks. Calleja var oksemørbraden på en søndag, hvor de lettere retter blev leveret af solofløjtenisterne fra DR SymfoniOrkestret og Aarhus Symfoniorkester. Det var nu fint at høre franskmanden Jacques Iberts moderne og ganske komplicerede fløjtekoncert fra 1934, men det var ikke særlig sjovt, da de to kvindelige fløjtenister marcherede ind med kasketter på for at spille noget så ligegyldigt - men til gengæld langt! - som Joachim Andersens 'Allegro militaire'.
Sublim orkesterkunst Respighis italienske orkesterbilleder af fire springvand i 'Roms fontæner' er ufattelig, ja sublim orkesterkunst. Fulde af utrolige lysvirkninger, der spejler forskellige tidspunkter på døgnet. Men det var og blev en tyndbenet undskyldning for afleveringen af Gades morgensang fra 'Elverskud', at Calleja lige inden havde sunget arien 'Ah! Lève-toi soleil' fra Gounods 'Romeo og Julie'. LÆS OGSÅGuide: Slå dig løs til Aarhus Festuge
Ikke engang aftenens samvittighedsfulde konferencier Valdemar Lønsted, musikanmelder ved Dagbladet Information, kunne få Gounod til at hænge musikalsk sammen med det forspil fra tredje akt af Wagners 'Lohengrin', som gik forud sammen med operaens brudekor.
Størrelse betyder noget Her skvattede buffeten fra hinanden. Suverænt og ligegyldigt blandet sammen på et og samme musikbord. Det blev for meget af det gode. Vil De ikke have bare en lille pebermyntechokolade til at slutte af på? Jo, når den er så delikat som Nielsens 'Tågen letter' spillet af den formidable Ulla Miilmann på guldfløjte, så jo tak. Og lige en arie til? 'Nessun dorma' kan man da ikke sige nej til? Nej, og da slet ikke sunget af mesteren Joseph Calleja. Vi spiste op i Musikhusets til den store buffet i den symfoniske sal, hvor strygerne klinger så varmt. Størrelse betyder noget. Det gør kunstnerisk sammenhæng også. Dog mindre end fire flotte hjerter kan ikke gøre det for så saftig en oksemørbrad og så vellykkede bidrag også fra Aarhus Symfoniorkester og fra Den Jyske Operas kor, der trods deres ringe størrelse med kun 23 sangere leverede varen. Har havde en større størrelse betydet noget. Men de var nu gode endda!