Det er jul lige som hjørnet, så hvad med et ordentligt stykke oppustet julemusik, hvor de fedtede klange driver ned af væggene? Øh, nej tak. For en del danskopdragne protestanter er det nok sådan, at hengivne kristne bekendelser glider bedre ned, når de serveres direkte, uden kunstige tilsætningsstoffer og i et solidt tempo. En fyldig bas Præcis som Aarhus Symfoniorkester gjorde det torsdag og fredag med Johann Sebastian Bachs ’Juleoratoriet’ i Symfonisk Sal. Hvor en overskuelig mængde musikere, fire rigtig gode og nøgterne sangsolister plus det lokale universitetskor gjorde julehistorien almindeligt fængende og fascinerende – og rigtig klangskøn. Som altid i barokmusik rummer noderne en del valgfrihed for musikere og dirigent, og ’Juleoratoriet’ kan sagtens gøres tungt og romantisk. Men ikke i Aarhus. Symfoniorkestret var slanket til en spinkel kerne med lige så stor vægt på sprøde blæsere som strygere. Og strygerne fik aldrig lov til at vibrere svulstigt. Solisterne berettede enkelt og ligetil uden operaagtige omsvøb i stemmerne. Det var kristendom på vers in your face.
LÆS OGSÅ Symfonisk aften i Koncerthuset var ubønhørligt mellemgulvsruskende
Den 30-årige norske baryton Halvor Melien stjal billedet i baspartiet med en stemme af den slags, der altid fylder et rum og får selv distræte gæster til at høre efter. Med fokus og tyngde i stemmen – og en måde at sno sætningerne om alt fra Guds magt og medynk til befalinger til hyrder som intense argumenter.
Ikke at de to unge danske kvindelige solister eller deres tyske tenorkollega ikke ramte dagen – Dénise Beck og Trine Bastrup Møller viste endnu en gang, hvorfor de for alvor ser ud til at komme til at dominere de danske operascener de kommende år med tyngde og præcision. Halvor Melien fyldte bare godt. Tenoren som evangelist Julemusikken fylder tilsvarende godt i danske kirker og koncertsale i december, hvor ’Juleoratoriet’ og Händels ’Messias’ kæmper om pladsen med de lidt mere letbenede programmer med alt godt fra musikhistorien.
