Den var smadret efter Anden Verdenskrig, katedralen i Coventry. Lagt i ruiner af tyske bomber.
Men englænderne ville have en ny domkirke, og da den endelig var klar til indvielse, skete det med en messe for alle dem, der var døde i krigen. Englændere såvel som tyskere. Det var i 1962, mange år efter krigens afslutning, den nye katedral stod færdig, og værket, der lød ved indvielsen, var Benjamin Brittens ’War Requiem’.


























