Frostfestivalen udfordrer os. Udfordrer vores sanser, udfordrer vores institutionelle forestillinger, og torsdag aften udfordrede den vores idé om koncertrummet. LÆS OGSÅGuide: Her er 5 must-sees på Frost Festival Den danske musiker Esben Nørskov Andersen, der bare kalder sig Rangleklods, når han lader sit ekkolod af en røst sende melankolske popvibrationer gennem pulserende electronica, udstrakte lag af synth og piblende berlinerdub, gav koncert i en komplet mørkelagt teatersal i det indre København. Uundværlig udfordring
Vi stod tæt i det lystomme lokale, da døren smækkede bag os og musikken begyndte at presse sig dunkende mod trommehinden og skubbe til mellemgulvet. Blinde drev vi rundt i et oprørt hav af kværnende lyde, og indimellem kastede Rangleklods en redningskrans ud i form af et forførende omkvæd som i 'Puzzlehead'. En melodistump at holde fast i, mens man forsøgte at finde sig til rette i den desorienterede oplevelse. Øjnene vænnede sig til mørket, og man anede silhuetterne af de mennesker, man strejfede tilfældigt i mørket. Men Rangleklods gav aldrig øjnene ro. Han kastede en bombe af stroboskoplys, der nulstillede synet igen og efterlod hvide blitztatoveringer på hornhinden. Vi var spærret inde i os selv. LÆS OGSÅInterview: Anmelderrost stjerneskud kom ud af det blå Men da det sparsomme lysdesign pludselig oplyste mørkekammeret kunne man se et rum af skygger, der dansede mellem de vægge, som bandet gemte sig bag. Det intensiverede oplevelsen af Rangleklods' mere potente sider, og under et nummer som 'Empty' fik man ikke bare ørerne, men hele kroppen i maskinen. Men koncerten blev også en anelse mekanisk i sit drama, der skruede mere op for slagstyrken end opfindsomheden. Det var dog stadig en unik udfordring, jeg ikke ville have været foruden.