Råbet kommer nede fra tæerne af den spændte krop:
»Vegaaaaa!«.
Så trækker Mø vejret:
»Hold kæft, jeg har råbt Vega mange gange i aften. Men jeg kan ikke lade være«.
Hun smiler i det skarpe, hvide lys på Vegas store scene og ryster på hovedet ad sig selv. Den karakteristiske fletning danser anarkistisk rundt i luftrummet over den svedige pande. Og man tror på hende. Mø kan slet ikke lade være.
Små funky triller
Ligesom hun for en uge siden ikke kunne lade være med at knække sammen af glæde for åben skærm, da hendes barndoms store idol, Melanie C fra Spice Girls, overrakte Mø P3 Guld-prisen. Mø gemte ansigtet i hænderne – som den sårbare 25-årige pige hun også er. Inde bag sit kampsportsydre.
For Mø tager tingene ind og sparker dem videre. Torsdag aften viste, at hendes sange ikke er fastfrosne størrelser, men kan omarrangeres, strækkes af led eller blæses gennem kroppen som futuristisk New Orleans-funk.
Mø blev den store vinder ved P3 guldBåde dybe bashug og små funky triller på guitaren sætter sig i hendes krop og stemme, der virker som en membran for impulser. Hun spjætter på sin helt egen måde og flytter popmusikken nye, ømme og voldsomme steder hen.
Hendes Vega-brøl fulgte en sløret og sej coverversion af Spice Girls’ ’Say You’ll Be There’, og sekundet efter satte hun punktum for hele aftenen med en ekstatisk version af den for tiden grovhittende ’Don’t Wanna Dance’. Hele den udsolgte sal hoppede med armene i vejret, og Mø hoppede selvfølgelig ned til dem. Hun kunne ikke lade være.
Dubbede vokaler og effekter
Forud var gået over en time i intenst selskab med Mø og hendes band. Ud over splintrende guitar, kraftfulde trommer og et bashug fra maskinparken blev Mø bakket op af en hornsektion, der gav de ellers electropoppede sange stød af funk og soul.
Men det var aldrig en håndspillet aften af retro-vibrationer. For Mø er lige så musikalsk som kropsligt uregerlig.
Sangene var pakket godt ind i dubbede vokaler og effekter, der blitzede om ørerne på os som en del af det totale sansebombardement.
På gulv til loft-bagskærmen flimrede og flakkede sort-hvide videobilleder, Sammy Davis Jr. på trommer og en fordobling af Mø på kor. Heftigt. Eller som hun mellem stroboskopstorm og lampernes orange varmeglød sang på 'Pilgrim':
»I just want to/ fuck it all up«.
Et cirkelspark til poppen
Det var præcis, hvad hun gjorde.
Rev skabelonerne fra hinanden og gav popmusikken et cirkelspark. Ikke i destruktiv trods, men som en begejstret repræsentant for internetgenerationen, der kan gå fra Spice Girls til Sonic Youth til Diplo uden at skulle spørge om lov.
Unikt talent mangler stadig at finde sit eget udtrykDen frihed findes jo, når al musik blot er et klik væk. Det er kun et spørgsmål om, hvad man vil bruge den til. Mø tager, hvad hun kan bruge af pophooks, rockhyl og hiphopslagkraft og knytter det instinktivt i en næve af fremtidspop.
Energiudladning ramte mellemgulvet
Hun åbnede med sirenesangen 'Fire Riders' og de dubstep-dybe drøn, før energiudladningen 'Maiden' ramte mellemgulvet.
Med 'XXX' kom hornene på scenen, og herfra sitrede vintage-synth-lydene på 'Red in the Grey' og det 1980'er-svimlende omkvæd på 'Slow Love' som elektrochok i kroppen.
Selv en forførende ballade som 'Never Wanna Know' blev fysisk spektakulær, med Mø oppe på balkonen over det dejligt desorienterede publikum. Også konkret hævet over alle andre.
Lidt mere variant
Det høje energiniveau kan varieres mere, så det ikke ender på kanten af en kompakt fitnesstime, og den mudrede lyd var ikke hele tiden på Møs side. Men den slags mindre mellemregninger forsvandt, da Mø med sin genstridige dans kastede sig ud i den tumultarisk fængende 'Glass' og kampråbet:
»Oh, why do everyone have to grow old? Wanna be free/ Hey hey hey!«.
LÆS ANMELDELSE
Selvsikker sangerinde sætter en helt ny standard for dansk popImens springer hun rundt, som et barn vil gøre på en tom legeplads. Helt i sin egen verden. Det er ikke koreograferet eller yndefuldt, men det er cool. For Møs spjæt er hendes helt egne.
I salen stod alle pigerne med hestehaler i vejret og spejlede sig. De har fået sig et stærkt og selvstændigt idol, der ikke behøver gribe til Lady Gagas paroler for at få folk til at være sig selv. Mø viser det bare. Hun kan ikke lade være.
fortsæt med at læse
