Fænomenet kontratenorer er vor tids humane svar på 1700-tallets kastrat-popstjerner, og fænomenet betragtes ikke længere som hverken underligt eller usædvanligt.
I dag kastreres drenge ikke længere for at forene drengestemmens lys med den voksne mands vokale styrke. I stedet lærer nogle mænd sig at synge, så deres falsetregister får fylde.


























