Der var en blid og nænsom vækning til dem, der var kravlet ud af soveposerne og havde fundet tilbage til åstedet foran Bøgesecenern i stedet for at rulle ned til en dukkert i søen.
Islandske Asgeir sørgede med sine både sfæriske og storladne sange for at ingen fik sat blodomløbet for hurtigt i gang, men havde god tid til at komme over broerne fra nattens drømmeland.


























