Mange gange var de tusindvis af arme rejst mod det fjerne loft i Forum i begejstring med lillefinger og pegefinger strakt ud, så rummet mellem dem dannede en omvendt sejrsbue for Metallica.
For de amerikanske veteraner var det sådan set bare at køre den velsmurte maskine ind mellem fingrene i den sataniske hilsen fra et på forhånd svært begejstret publikum ved den første af de fem udsolgte koncerter på Frederiksberg for at sætte triumftoget på skinner.




























