Ti måneder efter to af den nyere danske rocks største sangskrivere, Peter Sommer og Simon Kvamm, begyndte deres kammeratlige samarbejde med debutpladen fra drengeværelset, 'De Eneste To', satte duoen med egne ord 'komma' for første afsnit af deres fælles fortælling.
Det skete med den forventelige triumf på hjemmebanen i Skanderborg, hvorfra Peter Sommer stammer, mens Kvamm har sine aner hos naboen, Silkeborg.


























