Jeg havde set frem til at få bare ansatsen til en kriblende fornemmelse i nakkehårene, bare et lille sug i mellemgulvet eller et glimt af frygt i kældermødet med den tyske gruppe Bohren und der Club of Gore. Kvartetten er i jazzhusets energiske presseomtale beskrevet som »dunkel horrorjazz fra mørkets mestre« og et møde mellem »filmmusik til ’Twin Peaks’ og et doom metalorkester midt i en tysk, ekspressionistisk skrækfilm«.
Unægtelig pirrende. Og havde det bare været så vel. For faktisk er gruppens dystre musikvideoer ganske stemningsfulde i al deres flimrende gotik. Men filmmusik er ofte anonym og underlagt billederne. Og oplevet live afslørede Bohren und der Club of Gore sig gennem den diskrete røg, under de smukke, lilla spots, der hang over hvert af orkestrets medlemmer med en stemning af kulisse fra en depraveret natklub.
