Til oktober kommer han og dirigerer Carl Nielsens 6. Symfoni i Koncerthuset som led i årets Nielsenfejring, hvor hver af danskerens seks symfonier dirigeres af en international dirigent i spidsen for DR SymfoniOrkestret. Men i denne uge blev der taget forskud på det længe ventede gensyn mellem Vladimir Ashkenazy og DR’s orkester.
Det var godt 30 år siden, han sidste havde besøgt Danmarks Radio som dirigent. Men der manglede en til at lede Gustav Mahlers mastodontiske 3. Symfoni, og Ashkenazy havde meldt sig klar. Det viste sig at være en gave til både orkester og publikum, der fuldstændig fyldte Koncerthusets store sal fredag aften.




























