Af en eller anden årsag er mandlige jazzvokalister lige så fåtallige her til lands, som kvindelige af slagsen er det modsatte.
Vel at mærke med en meget markant undtagelse: den nu 45-årige Bobo Moreno, som siden slutningen af 1980’erne har gjort sig bemærket som en uhyre stilsikker og velsyngende jazzvokalist med en flot tenor og en sangstil, der kunne betegnes som det lykkelige møde mellem Frank Sinatra, Nat ’King’ Cole og Tom Jones – med et skvæt Ian Gillan.




























