Nogle vil finde det en svøbe, at man nu også i jazzmusikken griber tilbage til tidligere tiders mesterværker og fortolker dem i stedet for at skabe og opføre ny samtidig musik.
For er det ikke den direkte vej til at gøre jazzen til vor tids klassiske musik, der karter rundt i det samme repertoire og derfor evindeligt spiller Brahms, Schubert, Beethoven og Vivaldi? Hmm. Måske.


























