Også den indebærer nemlig en fornyelse i forhold til den cubanske musiks klassiske former. En mere træffende betegnelse ville dog nok være 'foryngelse'. For musikken er på ingen måde revolutionerende, et opgør med den eksisterende, som Piazzollas var det. Og den bestræber sig heller ikke på at være det, til trods for at den har modtaget impulser fra både jazzen, rocken og anden latinamerikansk musik. Tværtimod værdsætter den sine egne traditioner højt, hvad aftenens hovedperson Addys D'Mercedes ikke lod os være i tvivl om. Sammen med disse påvirkninger markerer foryngelsen sig frem for alt i, at musikken har fået en ny 'sound'. Mere smidig og strømførende, lykkelig befriet for den metalliske (og ret så enerverende) klang af timbales, men til gengæld understøttet af basostinater, som Jaco Pastorius ikke ville have skammet sig over at lægge navn til. Og som vi hørte det ved denne lejlighed, fremført af et lille seks m/k-ensemble, bestående af sangerinde, trompet og flygelhorn, keyboards, guitar og basguitar, trommer samt congas, forstod de, til trods for musikkens udadvendte karakter, at skabe en intimitet omkring sig, der også inddrog publikum. Sangerinden var, som allerede nævnt, Addys D'Mercedes. Og hvilken sangerinde! Der er slet ingen grund til at undervurdere, at hun så afgjort har udseendet med sig. Men hendes fantastiske sceniske udstråling skyldes noget mere. Nemlig en frimodighed, der på intet tidspunkt kom i nærheden af det krukkede eller udfordrende, og så den omstændighed, at hun virkelig kan synge. Med en intensitet, en rytmisk timing og et stemmemæssigt overskud, der fik mig til at sende både Dee Dee Bridgewater og den unge Ellis Regina en venlig tanke. I balladerne farvede Addys D'Mercedes stemmen mørk og varm, og selv når de hurtige tempi kunne tangere det skingre, så formåede hun også at lade dette fremstå som en kvalitet. Men måske var det allerbedste ved aftenen, at gruppen i så høj grad optrådte som et kollektiv. Jo, Addys D'Mercedes var ubetinget dens centrum. Men måden, hvorpå de fem glimrende musikere omkring hende var involveret i begivenhederne - ikke blot som instrumentalister, men også som fortræffelige sangere - fuldendte indtrykket af en koncert, der oplevedes som noget af en åbenbaring.