Det er svært ikke at få bare en smule ærefrygt for den bedrift, det lange seje træk for at give os andre endnu et afbræk, et hul til tanke og sang midt i hverdagen. Ikke hipt og nyt, ej heller en stor og fin gallafest. Næh, som aftenens hverdagsprægede dress code antyder, er en koncert med TV-2 snarere som en familiekomsammen med alt, hvad dertil hører af rutiner, ritualer, refræner fra en fælles fortid og forventninger til onkel Steffen, den underspillede filur, som vist oven i købet har en ny dame med i aften. Lyder det lidt a la højskolen i gamle dage? I så fald er det sikkert helt i orden. For som de næste to en halv time af en umanerligt dejlig torsdag aften viste, så er en koncert med TV-2 det nærmeste, vi kommer en kulturradikal belæring i vinteren 2003. En humoristisk og ofte dybt poetisk opfordring til at tage livet alvorligt og få noget ud af det, inden det er for sent og forgængeligheden tager over. Sig det for guds skyld ikke til Anders, Brian eller nogen fra det slæng, for så ender vi bare med, at de vil privatisere også det TV-2 og fyre direktør Brandt. Så er vi for alvor solgt til stanglakrids, festfyld og ingenting. For der er ikke andre med den folkelige appel, som leverer påmindelser som denne fra titelmelodien på det nye album »der er ingen grund til at spille smart/ når man hænger der på kanten af småt brændbart«. Sangene fra TV-2's bedste album i årevis har tydeligvis givet et revitaliseret band, der efterhånden er et minibigband, ny selvtillid i forhold til de seneste turneer. Og denne gang har det loyale følge også taget 'Jordens heldigste', 'Herlev, det er skønt', 'Drømmer kun om dig' og 'Shakespeare i amerikansk politik' til sig fra starten. Fordi flere af dem også har mindeværdige melodier og undgår tidligere tiders hang til letkøbt revystaffage. Men også fordi de bliver hjulpet godt på vej af funky blæsere, de meddigtende film bag scenen og kvinden som sådan, Stine 'Sui' Birch, der nu også har indtaget scenerne med rå charme, vokal og guitar. Sangerinden har før tilført Hotel Hunger nyt liv på samme måde, og man kan kun håbe, at det enorme gennembrud hos TV-2 giver hendes eget fine band, Sub-Sui, lidt opmærksomhed. Foreløbig gælder det dog TV-2 og hele bandets tradition for opstemt melankoli, som vi vel godt kan kalde denne ganske særlige danske variant af et ultimativt partyband med den medfødte modenheds eftertanke mildt hængende i luften over dansegulvet som selve livets parfume. Et yderst veloplagt orkester med en storm af guitar, bredsider af keyboards, horn fra Motown og så alle disse sange, gamle som nye, der mingler forbilledligt mellem hverandre, så de alle bliver højdepunkter lige fra 'Kærligheden overvinder alt' i starten over en funky, stram 'Vil du danse med mig?', 'Hallo Hallo', som nu har fået både kant og swing, 'Natradio', 'En verden perfekt' og 'Lanternen' med intro fra 'Nutbush City Limits' med Ike & Tina Turner. Ups, så havnede vi næsten hos den mordmistænkte producer, Phil Spector. Og det er da også med righoldige materialer fra hans Wall Of Sound, at TV-2 har bygget deres mur af minder. Tænk sig, at man kan vride alle disse forgyldte pophymner ud af alle de fordømte og forsømte muligheder, livet gav os? Og opføre denne mur af blivende kunst ud af værket med kulturradikale PH som mørtel. Det er den vise popmusikers vise og det er alle vi andres lise.