Svenske Per-Otto Johansson begyndte sine dirigentstudier i Malmø, men afsluttede dem fredag i København. Og det med en lovende debut, hvorefter den svenske trompetist formelt kan skrive dirigent på visitkortet. Berlingske Tidende har været uforståeligt hård over for Per-Otto Johanssons debutpræstation, der trænger til rimelig behandling. Det får den her. Programmet, han havde valgt, var stort og romantisk, indledt af Sibelius' sugende smukke tonedigt 'En saga', der vederfaredes mere end den overfladiske udlægning, man kan være uheldig at opleve. Her er det ikke nok med dramatiske opbygninger. Sibelius arbejder med vekslende og overlappende instrumentgrupper i en orkestersats, der kræver omhyggelig afstemning, og sådanne forhold synes Per-Otto Johansson særligt opmærksom på. Det forhindrede desværre ikke Sjællændernes strygere i at spille med røven i vandskorpen. Pinligt under de bedste træblæseres niveau. Men strygerne revancherede sig da så nogenlunde i Dvoraks 8. symfoni, som med sin flotte - om end lovlig omhyggelige løsning af finalen - viste, både hvor kvaliteterne og farerne i Johanssons detaljefokuserede vinkel ligger. Heller ikke solistisk krydderi manglede, idet Signe Asmussen sang Alban Bergs 'Sieben frühe Lieder'. Selv om hun debuterede som mezzo for halvandet år siden, arbejder hun stadig med at få stemmen til at finde sit leje. I Bergs tidlige sange var der både mezzo- og soprankvaliteter. Men frem for alt en naturlig affinitet med det Strauss- og Mahlerpåvirkede univers, de syv sange repræsenterer. Dermed blev denne præstation en af de bedste, jeg endnu har oplevet fra den unge sangerindes side. Sådan som Signe Asmussen fortsat udvikler sig - både dramatisk og sangteknisk - er hun en fornøjelse at følge. Hellig Kors Kirke, hvor det træbeklædte loft giver en ikke-oversvømmende kirkeakustik, var i øvrigt en overraskende brugbar ramme om den symfoniske koncert, der gav lyst til et genhør med Johansson i en rigtig koncertsal. Måske med Sjællænderne, som han - ligesom Aalborg og Aarhus Symfoniorkester - tidligere har dirigeret.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm




























