Man kunne ikke forestille sig et smukkere punktum for Sonningprismodtageren György Kurtágs besøg i Danmark. Sammen med sin hustru gennem 57 år, pianisten Márta Kurtág, spillede den 77-årige komponist sine egne klaverstykker. Korte fragmenter af få minutters varighed med en lille håndfuld Bachbearbejdelser spredt indimellem som musikhistoriske perspektiv- og hvilepunkter. Et lille Kurtágstykke på bare otte toner krævede, at de to gamle mennesker rakte over kors ved klaveret. 'Flowers We Are, Mere Flowers', hed stykket. Sådan spillede ægteparret firhændigt. Rørende og romantisk. Om det så var et skænderi i toner, blev det til musik. Ja, til stilfærdigt musikteater. Andre gange spillede de hver for sig. Når han lod hænderne kærtegne tangenterne i lange glissader, stod hun ved siden af og smilede. Når hun spillede underfundige kaninstykker som 'Stubbunny' eller 'Tumble-bunny', var det ham, der vendte blad. Eller - det vil sige - fjernede blad. Ingen af Kurtágs klaverværker fyldte mere end et udfoldet nodeark. Ved denne klaveraften fik vi oplevet det, som alle har skrevet og sagt, mens den ungarskfødte komponist var i landet for at tage imod sin Sonningpris: at hos ham er hver eneste tone vigtig. Kurtág er komponisternes komponist. Ikke et øjeblik kunne det falde ham ind at spille for galleriet. Lørdag aften spillede han og hans kone for bare 300 mennesker i Radiohusets Koncertsal. Vi var heldige, vi, der var til stede.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Oscarvinder fra danskproduceret dokumentar mister sin statuette
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























