Hannah Reid går med langsomme skridt hen over scenen. Vi er tre sange inde i koncerten med den engelske trio London Grammar, og det er første gang forsangeren overhovedet rør på sig.
Med mikrofonen i hånden, sætter Reid den ene fod nænsomt foran den anden. Hun bevæger sig som om hun bærer på en fin mingvase. Det er hendes stemme, hun værner om.




























