Man skal være et tidselgemyt af den helt særlig mavesure slags, hvis ikke man smiler et stort og fornøjet smil, når den amerikanske superguitarist Bill Frisell slår strengene an på sin køkkenblå Fender Telecaster, og de æteriske toner fylder æteren i al deres skrøbelige skønhed.
For det er så smukt, og når det så ligefrem finder sted ved havnefronten med udsigt til glaspaladser med byens tårne i baggrunden, er idyllen nærmest komplet.


























