Amerikansk aflysning giver hul i festivalprogram

Aflyst. Modest Mouse optrådte på årets Coachella-festival, men aflyser deres optræden i Aarhus. Her ses bandet ved en koncert i Vega i 2007.
Aflyst. Modest Mouse optrådte på årets Coachella-festival, men aflyser deres optræden i Aarhus. Her ses bandet ved en koncert i Vega i 2007.
Lyt til artiklen

Indierockerne Modest Mouse kommer alligevel ikke til Northside Festival i Aarhus.

Bandet har netop aflyst hele deres Europaturné for at fokusere på indspilningerne til deres næste og sjette album.

I en officiel meddelelse fra bandet om aflysningen lyder det:

»Efter mange overvejelser har vi besluttet os for at aflyse vores UK/EU-turné for at kunne fortsætte arbejdet på vores kommende album. Vi sætter stor pris på vores fans og lover at vende tilbage til Northside til næste år. Vi glæder os til at dele vores nye musik med verden til næste år«.

Aflysningen fra bandet, der er kendt for sin på én gang rå og skrøbelige lyd, efterlader selvsagt et hul i programmet lørdag 15. juni, og arrangørerne arbejder nu på at finde en erstatning.

LÆS

Northside er fuldstændig udsolgt

NorthSide 2013 er udsolgt og afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 14.-16. juni.

Birgitte Kjær

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her