Det er fedt at blive gammel. I hvert fald hvis man ser på den 62-årige Bruce Springsteen, der væltede Roskilde Festival bagover på den allerbedste måde under sin mastodont af en rockkoncert lørdag aften. Herhjemme ser det anderledes sort ud. Ikke mindst efter at nogle anmeldere op til årets festival har udtrykt voldsom skuffelse over musikprogrammet på Roskilde i år. De begræder, at fortidens helte ikke er, hvad de var engang. Og beklager sig over, at nutidens bands er for lette i tråddet, hvorfor mange af dem ikke burde være store nok til at gæste Roskilde.
Dels er det imponerende, at man – selv som professionel – kan bedømme en festival, før den har fundet sted. Dels er det foruroligende, at man som musikanmelder kan slippe af sted med at betragte musiklandskabet i dag med et klarsyn så skarpt som en muldvarp. Storhedstiden er slut, forlyder det. Og det kan vi godt enes om. For den tid, hvor festivalens prominente og dyrt indkøbte hovednavne løb med al opmærksomheden er unægtelig forbi. Betyder det, at Roskildes dage er talte? Nej!
