Skraldetræ. På Roskilde Festival håber man, at gæsterne næste år vil dukke op med bedre oprydningsegenskaber.
Foto: SIMON FALS

Skraldetræ. På Roskilde Festival håber man, at gæsterne næste år vil dukke op med bedre oprydningsegenskaber.

Roskilde Festival

Opsang fra Roskilde Festival: Næste år skal I rydde mere op

Festivalen erkender, at den har et enormt skraldeproblem.

Roskilde Festival

Spørger man Midt- og Vestsjællands Politi, har gæsterne på årets Roskilde Festival generelt opført sig rigtig pænt.

Spørger man samaritter og læger, har det været nogle rolige dage med relativt få ulykker.

Og spørger man endelig Skat, har der været overraskende få skattesyndere i boderne på festivalpladsen denne gang.

Den nærmest eksemplariske opførsel gør sig dog ikke gældende på oprydningsfronten. De 75.000 gæster smider skrald og tomme øldåser, hvor det passer dem.

Og de er endnu ringere til at samle deres efterladenskaber op efter sig.

»Der er ingen tvivl om, at skrald er en af de helt store udfordringer. Vi har forsøgt i år at gøre det til en leg, men den er ikke gået rent ind. Der ligger for mange tomme dåser, og det skal vi se på, hvordan vi kan gøre bedre«, siger festivalens talskvinde, Christina Bilde.

LÆS OGSÅ

Hun fortæller, at selv i festivalens campingområder benævnt såkaldte cleanområder, har der været steder, hvor skraldet har hobet sig op.

Det er på trods af, at cleanområderne ikke har været gennemgangsområder for andre beboere, fordi man har håbet på, at færre dermed har efterladt deres affald.

»I nogle cleanområder har det fungeret godt, men andre steder har det ikke fungeret godt«, siger Christina Bilde.

Det er ikke den løftede pegefinger, vi skal bruge. Det virker ikke

»Vi skal altså have fundet ud af, hvordan vi knækker den kode. Det skal vi evaluere på nu. Det kan godt være, vi skal være bedre til at sige til folk, at vi får flere penge til andre formål, hvis de rydder op. For det er altså millioner, vi bruger på oprydning hvert år«.

Skraldeparade og kirke af dåser
Roskilde Festival arbejder løbende på at forbedre affaldsindsatsen, fordi de gerne vil mindske det store ressourcespild, så man kan få tilnavnet 'Danmarks grønneste festival'.

I år har man for første gang sat containere op, hvor publikum har kunnet aflevere deres affald.

Og i de såkaldte Green Camps har man forsøgt at være kreative med affaldsindsamling blandt publikum.

Samtidig har ladvogne kørt rundt og indsamlet de affaldsposer, publikum har fyldt, opfordret til oprydning og uddelt poser til publikum.

Og man har oven i købet haft så stor tiltro til, at gæsterne ville hoppe med på oprydningsbølgen, at der i år ikke har været frivillige pantsamlere på stierne mellem teltene.

Kun ved indgangene til festivalpladsen har der stået pantsamlere og taget sig af folks efterladenskaber. Den pant har givet over 100.000 kroner til velgørenhed.

Festivalen har derudover også forsøgt at blande skrald og performanceart sammen i forskellige skraldeevents.

Hver dag har der været en såkaldt skraldeparade, hvor fest og skrald blev forenet.

Den spanske kunstnergruppe Basurama har lavet kreative kunstinstallationer af affald for at sætte fokus på spild og affaldssortering. Og den tyske arkitektgruppe Umschichten har konstrueret en katedral af tomme øldåser.

Ingen løftet pegefinger
Ifølge Christina Bilde viser festivalens egne brugerundersøgelser, at gæsterne gerne vil have, at der er pænt og rent.

Derfor forstår hun heller ikke, hvorfor folk ikke selv bidrager til oprydningen. Men næste år vil festivalen sandsynligvis gå mere i direkte dialog med publikum om betydningen af deres oprydning eller mangel på samme.

»Det er ikke den løftede pegefinger, vi skal bruge. Det virker ikke, ved vi. Så det handler i højere grad om, at vi skal gøre det endnu mere til en leg. Det skal være sjovt for folk at rydde op«.

Hun fortsætter:

»For os handler det også om, at vi skal gøre det så nemt som muligt for folk at komme af med skraldet. Det går jo ikke at sige, at folk skal rydde op, hvis de ikke kan komme af med det«.

Der er 3000 skraldespande på pladsen – og der bruges ca. 200.000 skraldesække pr. festival. 97 procent af al emballage med pant returneres, oplyser Roskilde Festival - hvilket inkluderer 1,5 mio. dåser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ugers oprydning venter

I dag begynder det helt store oprydningsarbejde på Roskilde Dyrskueplads, som kommer til at tage flere uger.

Sidste år efterlod festivalens gæster 2000 ton skrald, da festen var slut.

På campingarealet er det især madpapir, smadrede stole, efterladte telte og fladtrådte dåser, der venter oprydningsarbejderne. Og særligt i ét område er festivalen spændte på, om det er ryddelige gæster, der har holdt til.

LÆS OGSÅ

»Det bliver interessant at se, om folkene i Dream City husker, at alle materialer, de har taget med ind i området, skal de også tage med ud igen, når de forlader pladsen«, siger Christina Bilde.

I Dream City har gæsterne 100 dage inden festivalen fået lov til at slå lejr, fordi de har specialbygget særlige temacamps. Og de har fået grønt løs til at bruge store byggematerialer og medbringe møbler, der ellers ikke er tilladt på campingarealet.

Hver festivalgæst har generet omkring 17 kilo affald den seneste uge. Landsgennemsnittet er i samme periode 18 kilo.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce