Kunsten på Roskilde Festival drejer sig i år om begrebet lighed. Lighed for alle mennesker på kloden, men også lighed mellem alle klodens arter: mellem dyr, planter og så det, vi kalder mennesket, det farligste dyr i skoven – eller på Dyrskuepladsen.
For det er nu engang meget lovende sådan at ville tale om natur-kultur – der, hvor grænserne mellem det utæmmede og det civiliserede og kunstige er brudt ned på Dyrskuepladsen i Roskilde, som hvert år huser festivalen, og som i den grad repræsenterer netop grænsen mellem natur og kultur: landbruget og det for en stund utæmmede menneske – festivalgæsten.




























