Loke Bisbjerg Nielsen husker langt fra hele aftenen i detaljer. Han var temmelig fuld og høj af følelsen af endelig at blive set af den kvinde, han havde været forelsket i det meste af et år.
Hun var smuk, feminin, fuld af power og altid praktisk klædt på, så hun kunne deltage i aktioner. Lige noget for Loke Bisbjerg, der ligesom hun var politisk aktiv på venstrefløjen. Men selv om han ikke præcis kan genkalde sig indholdet i aftenens snakke, der ud på natten var blevet til flirt og kærlige berøringer mellem de to, husker han lysende klart, hvad der skete, da de kom ind i hans opgang ud på natten. »Idet vi bevægede os ind ad hoveddøren, gik det op for mig, hvad vi var i gang med. At det, jeg havde drømt om, var ved at ske. Det var en ret vild følelse, for jeg havde gået og set efter hende i lang tid og havde været forsmået over, at hun var sammen med andre. Nu ville hun mig. Det var en kæmpe anerkendelse«. Men da de var på vej op ad trappen, skete der noget. Hun tøvede. »Kom nu, det er bare op til fjerde sal«, sagde Loke Bisbjerg til hende, mens hendes skridt blev langsommere og langsommere.
