0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Angreb af særlig rå karakter på Roskilde: Slagsmål om en hat resulterede i hjerneblødning og seks ødelagte tænder

Forleden blev en kvinde slået ned af en 16-årig dreng, der efterfølgende selv blev overfaldet af en anden ung mand. Begge gerningsmænd er nu blevet afhørt, og den ene er blevet sigtet for legemesangreb af særlig rå karakter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Trekantsdramaet mandag aften får nu et retsligt efterspil.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sagen fra mandag aften, hvor en 16-årig fyr pådrog sig alvorlige skader i forbindelse med et overfald, efter at han selv havde overfaldet en 20-kvinde, kan politiet nu oplyse, at den 16-årige er blevet afhørt.

Det fremgår af den seneste døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Som følge af overfaldet fik den 16-årige fyr ødelagt seks tænder, som er blevet behandlet af en tandlæge, en hjerneblødning og skader i ansigtet og på munden.

Ifølge et vidne handlede det hele om, at en 20-årig beruset kvinde ville låne en hat af en 16-årig fyr, der ikke ville låne hende den.

»Manden giver hende et halvvoldsomt slag med albuen i hovedet, så kvinden dejser om og er kortvarigt bevidstløs. I nuet tror de tilstedeværende festivalgæster, at hun har fået hjertestop«, sagde Martin Bjerregaard, pressetalsmand hos Midt- og Vestsjællands Politi, der dækker årets Roskilde Festival, til Politiken mandag.

På et tidspunkt kommer den 20-årige kvindes kæreste til stedet og opdager, hvad der er sket med hende.

»Den 20-åriges kæreste overfalder så den 16-årige godt og grundigt, så han også skal køres på hospitalet og selv bliver et offer«, siger Martin Bjerregaard.

Den 16-årige er fortsat sigtet for at have givet den 20-årige kvinde et slag i ansigtet med en knyttet næve.

Kæresten, en 20-årig mand fra Roskilde, er blevet afhørt af politiet og er blevet sigtet for legemesangreb af særlig rå karakter.

Sagen vil blive afgjort på et senere tidspunkt.

Overvåget på et toilet?

Af døgnrapporten fremgår det også, politiet kl. 11.25 onsdag var i kontakt med en 20-årig mand fra København, der mente at have set et kamera på et af festivaltoiletterne.

Den 20-årige mand tog derfor sagen i egen hånd og afmonterede og ødelagde det formodede kamera. Da politiet kom, viste det sig dog, at der blot var tale om en sensor. En af dem der indikerer, om toiletter er optaget eller ej.

Der blev ikke oprettet en sag.

Senere på dagen kl. 23.35 kontaktede en forslået 17-årig mand fra Kalundborg politiet og forklarede, at han netop havde passeret en camp, da han var på vej mod hegnet til jernbanen for at tisse.

På vej derover var flere personer fra den pågældende camp blevet så sure, at de tildelte den 17-årige flere slag i ansigtet, der resulterede i et flækket øjenbryn. Da politiet nåede frem til campen efter at have modtaget opkaldet, var gerningsmændene væk.

Nu skal politiet undersøge, om de kan finde frem til deres identitet.

Blufærdighedskrænkelser

Af døgnrapporten fremgår det yderligere, at cirka to minutter efter midnat tog en 20-årig kvinde kontakt til festivalens samaritter og fortalte, at hun havde været udsat for en blufærdighedskrænkelse i et telt.

Kvinden var meget omtåget og kunne ikke huske , hvordan hun var havnet i teltet, hvem manden var, eller hvad der præcis var foregået. Politiet forklarede, hvordan hun kunne anmelde hændelsen og om efterfølgende afhøring og eventuel undersøgelse af kvinden.

Kvinden valgte ikke at anmelde blufærdighedskrænkelsen, fordi hun ikke ønskede at deltage i en politiundersøgelse, da hun ikke ville gå glip af festivalkoncerter.

Cirka 50 minutter efter den hændelse oplyste en kvinde, at hun klokken 23.15 blev befølt af en mand under en koncert. Efter episoden valgte kvinden at gå et andet sted hen for at høre resten af koncerten. Politiet leder nu efter manden.

Ti minutter senere blev politiet tilkaldt af samaritterne på festivalpladsen, som var sammen med en 18-årig kvinde fra Aabenraa.

Hun forklarede, at hun havde været til fest i en ukendt camp, hvor hun var blevet befamlet af to ukendte mandlige festdeltagere. Kvinden ønskede ikke at anmelde episoden, men blev vejledt af politiet i, hvad hun skal gøre, hvis hun fortryder.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce