Man kan godt blive lidt bekymret på den elektroniske musiks vegne, når det kommer til Roskilde Festival.
Selv om den byder sig til i alle mulige og overraskende afskygninger, knirkede det noget i forholdet til festivalen allerede torsdag, hvor hverken den voksende dubsteptjerne Roska eller Tim Sweeney kunne trække publikum til sig på Cosmopol scene, der stadig er en fantastisk scene i bredformat.


























