0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

The Rolling Stones gav kun ét magisk øjeblik på Roskilde

Mick Jagger og co. tændte nødblus for sig selv på scenen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 THOMAS BORBERG
Foto: THOMAS BORBERG

stabilt. Mick Jagger var faktisk - sammen med Charlie Watts - den mest insisterende og stabile kraft i et band, der al for ofte halsede rundt efter deres egen myte.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Råbet kom inde fra scenemørket, som sænkede sine pauser mellem alle numrene under koncerten med The Rolling Stones:

»Vente liiidt!«.

Det var Mick Jagger, der råbte. Det lød som det gebrokne dansk, han luftede flere gange i løbet af den mere end to timer lange koncert.

Men det var vist mere henvendt til resten af det britiske veteranband, end det talstærke publikum.

Måske var det »Wait, Keith«? Jagger skulle i hvert fald lige have en guitar om halsen.

Jagger og Watts bar koncerten

Problemer med at finde ind i samme tempo (og ikke mindst at holde det!) sloges The Rolling Stones med hele aftenen.

De startede og sluttede med fyrværkeri, men derimellem var det en ujævn og bulet affære, der mest lød som et kassettebånd glemt et par årtier i vindueskarmen.

Mick Jagger var faktisk – sammen med Charlie Watts – den mest insisterende og stabile kraft i et band, der alt for ofte halsede rundt efter deres egen myte, og alt for lidt fandt det sumpede bluestråd, der tydeligvis passer dem bedst i dag.

Og da guitaren var på plads, var Jagger og band i øvrigt klar til at spille ’She’s So Cold’.

En af de sange, fans har stemt ind i sætlisten på deres ’50 years and counting tour’. Men ganske sigende for hele koncerten jappede de igennem de hurtige riff og slettede det stærke indtryk, som en flot udfoldet version af ’Wild Horses’ ellers havde sat forinden.