At få plads i Arena teltet til Wiz Khalifas koncert var lige så muligt som at holde weekend med fred, ro, fuglefløjt og havreklid på Dyrskuepladsen i Roskilde i disse dage.
Derfor endte jeg godt bagude i forhold til det stopfyldte telt, at de af mine kolleger, der begiver sig af med at anmelde finkultur som opera, klassisk musik, kunst eller ballet havde nedlagt arbejdet og erkendt, at man ikke kan arbejde seriøst, når man bliver væltet rundt i en feststemt mængde af højlydt snakkende, syngende, dansende og fotograferende mennesker.


























