»Nærmest absurd ringe«, lyder bedømmelsen af den amerikanske rapstjerne 50 Cent's koncert på Smukfest onsdag aften i Ekstra Bladet.
Bladets anmelder giver én stjerne, ligesom Politikens musikredaktør Simon Lund også kun giver et hjerte. Men Gaffas anmelder har en helt anden vurdering og giver fem stjerner, og man får indtryk af, at han har været til en helt anden koncert.
For eksempel skriver Ekstra Bladets anmelder Henrik Queitsch: »især den håbløse trommeslager, hvis energiniveau var omvendt proportionelt med hans rytmiske forståelse, var en fæl oplevelse. Jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg nogensinde har set en så musikalsk inkompetent forsamling på den scene«.
Bedømmelser af 50 Cent på Smukfest
Imens lyder det fra Gaffas Kristoffer Veirum: »Bandet bag ham ( 50 Cent, red.) spiller som en drøm. Især trommeslageren overbeviser med hårdere slag i lilletrommen, end Jimmy Chamberlain fra Smashing Pumpkins har drømt om i ti år eller mere«.
Gaffas læsere synes ikke at være enige - de giver koncerten en enkelt stjerne.
LÆS POLITIKENS ANMELDELSE
Hovednavn leverede hjælpeløs og katastrofal præstationGenerelt er landets anmeldere dog enige om, at Smukfests hovednavn 50 Cent floppede med sin jappende, umotiverede optræden i bøgeskoven, og det er kun Gaffas anmelder, der decideret jubler.
I Berlingske , hvor koncerten tildeles to stjerner, kalder anmelder Lars Rix rapperen for »en udbrændt bokser« og konkluderer, at »50 Cent har det ikke mere i sig«.
fortsæt med at læse


























