Han er et mandfolk, der rager op over stort set alle andre i dansk musik i disse år, Peter Sommer. En flot fyr, firskåren og rank trods sin let bizarre hang til at bære militærisk udseende jakker på scenen, en skildrer af de forsnævrede forhold for det danske kærlighedsliv så skarp som salig Leif Panduro, en indsigtsfuld poet og en sangskriver af kragernes, af rotternes og underhundenes nåde.
Hvor godt det er, at vi har ham, demonstrerede hjemmedrengen, da han til aften indtog et skovbryn i sin by, kendt som Rytmehans og for øjne og ører af et stødt stigende antal tilskuere, spillede en koncert, så vedkommende, som den slags nu bliver.


























