Det slår uventede gnister i ’Lad mig være din Jesus’ på Aveny-T – uventet fordi hovedpersonen åbenlyst er fuldstændig talentløs, men alligevel tror, at han er helt special, faktisk udvalgt. Og jo, det lyder måske som noget, man har set før.
Men stykket her er fuldstændig bevidst til stede i dette spændingsfelt af vrangforestillinger – med Simon Kongsted som den håbløst ordinære fyr, der efter at have fået en åbenbaring (noget med at se Jesus materialisere sig i noget dressing) tror, at han selv er blevet Jesus, men alligevel ikke helt kan tro det.




























