’Familien Hassan’ er hverken perfekt eller fuldkommen forløst, nej, tværtimod – den er flosset og fuld af vildskab. Yahya Hassans familiehistorie er en sensation på Det Kongelige Teater.
Wow. Bare wow
Foto: Zuhal Kocan
Foto: Zuhal Kocan
Foto: Zuhal Kocan
Foto: Zuhal Kocan
Foto: Zuhal Kocan
Foto: Zuhal Kocan
Nogle gange kan man mærke, at der er noget ekstra på spil i et rum. At det her ikke bare er endnu en premiere i rækken, men at der er noget personligt, politisk og ikke mindst særegent poetisk i luften.
Lige her, lige nu.
Sådan havde jeg det, da Yahya Hassans mor trådte frem.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.