Åh, nej – ikke det! Sådan har mange Olsen Bande-afficionados formentlig også tænkt, da ’The One and Only Company’ i onsdags lancerede planerne om i samarbejde med Nordisk Film at transformere de nationale koryfæer Egon, Benny og Kjeld til musicalfigurer i Tivoli næste forår i forestillingen ’Olsen Banden & Den russiske juvel’.

Hvorfor kan de ikke lade de 14 Olsen Bande-film blive stående som noget af det allerbedste, uforpligtende, danske underholdning fra sidste tredjedel af det 20. århundrede og i stedet koncentrere sig om mesterværker som ’Cabaret’ ,’Chicago’ og ’Cats’? Eller finde på noget helt nyt? Først kommer 'Matador'
Filmen ’Den eneste ene’ tog samme selskab sig også af, da man omskabte værket til musical i Forum – med et absolut hæderligt resultat; det skal indrømmes. Men det stopper ikke hermed. 10. juni er der urpremiere i Operaen på en musicalversion af noget endnu mere sakrosankt – ’Matador’, hvor Mads Skjern, Ingeborg, grisehandleren, Maud og hendes Varnæs-mand, Elizabeth Friis og alle de andre, elskede figurer skal synge og steppe hen over operabrædderne. Publikum synes ikke at have de samme forbehold over for omkalfatringen af det kulturelle arvesølv. Til ’Den eneste ene’ blev der solgt 130.000 billetter. ’Matador’s 33.000 billetter var revet væk på få dage, hvorefter man straks besluttede sig for en ny ombæring næste år. Og da billetsalget åbnede til ’Olsen Banden & den russiske juvel’ i torsdags, blev stemningen karakteriseret som ’helt vild’. De 60 forestillinger vil meget hurtigt få ben at gå på. Syngende Don Ø på vej?
PR-manden Christian Have, der står for presselanceringen af både ’Matador’ og ’Olsen Banden’, mener ikke, der er tale om helligbrøde, når man på sin vis skamrider for længst fastslåede succeser, der endog fandt vej til den nationale kulturkanon. »Der er tale om to i forvejen meget kendte historier, som er en del af danskernes fælles identitet. Når man sætter ny musik og fortæller en ny historie med baggrund i det kendte stof, opstår der en fusion, som rammer bredt – også bredere, end musicalgenren normalt gør det. Disse forestillinger bliver simpelthen en national begivenhed«, mener Christian Have. Men er det ikke for ringe, at man må ty til kendt fællesgods for at holde liv i musicalbranchen? »Jo, hvis det var sådan, det forholdt sig. Det ville også være kedeligt og forudsigeligt. Men både ’Matador’ og ’Olsen Banden’ genopstår som nye, originale historier, så der er ikke tale om at drive rovdrift på de nationale ikoner. Og samtidig produceres der jo fortsat masser af fremragende, nye, danske musikteaterforestillinger – f.eks. i Odense Internationale Musikteater«, siger Christian Have, der – med et grin – slår fast, at nye musicalemner kunne være Don Ø fra ’Parken’ eller kronprinsesse Mary. Omtrent som porno
Michael Eigtved, du er lektor på Københavns Universitet og ekspert i musicals. Hvorfor er danskerne vilde med denne teatergenre? »Når det gælder ’Matador’ og ’Olsen Banden’, vil mange gerne genopleve det, de allerede har et forhold til. Man drømmer om at være tæt på Egon Olsen, og når der så bliver sat musik til, bliver det omtrent som porno – en helt særlig her og nu-udløsningsmekanisme«. Vil denne udvikling skade resten af musicalgenren? »Det tror jeg ikke. Men jeg bryder mig ikke om den kyniske spekulation fra bagmændenes side. Jeg finder også emnevalgene ufatteligt uopfindsomme. Disse forestillinger kan ikke undgå at blive en succes, men de viser ikke megen respekt for, hvad musikteatret også kan. De rykker ikke ved publikums teateropfattelse og er slet ikke udtryk for fornyelse eller originalitet. Tværtimod er det håbløst reaktionært og et krisetegn, for hvor skal den næste ’Phantom of the Opera’ komme fra? Nu skal vi i stedet se og høre om grisehandleren og hunden ’Kvik’ – som om der slet ikke er sket noget i de seneste 30 år. Det er skammeligt«, mener Michael Eigtved.