0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Operaen isoleres

Den manglende løsning på problemet med adgangsvejene til Operaen indebærer nu, at husets café og forhus lukkes. I dag mødes parterne til nye forhandlinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Scene
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Operaen på Dokøen vil dø som kulturelt centrum, og samspillet mellem Frederiksstaden og Holmen bliver aldrig en realitet, medmindre der snarest etableres en fast, gratis forbindelse fra københavnersiden til Operaen. Løsningen bør være en fodgængerbro over havneløbet.

Så skarpt trækker Det Kgl. Teaters chef, Michael Christiansen, sin position op før mandagens forhandlinger med overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R).

Trekløveret har tidligere talt sammen om, hvordan man løser de trafikale adgangsproblemer til Holmen, men endnu er der ingen løsninger. Teaterchefen går ind for en gangbro, teknik- og miljøborgmesteren vil satse på at bruge vandet som transportvej med bedre havnebusforbindelser, mens Ritt Bjerregaards holdning fortsat er uvis.

Det Kgl. Teater oplever i denne tid betydelige kødannelser før og efter opsætningerne af 'Nibelungens Ring', og derfor er teaterchefen glad for, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har indsat en ekstrafærge mellem Nordre Toldbod og Dokøen i spidsbelastningerne før og efter en forestilling i Operaen.

Teatret har dog generelt registreret et permanent faldende besøgstal på Dokøen i dagtimerne, og derfor lukkes nu både cafeen og forhuset i Operaen.

Tæt på provokationen
»For 65 mio. kr. kan man få en velegnet, oplukkelig bro, og det er ubegribeligt, at den ikke er bygget endnu. Jeg er faktisk tæt på at synes, at det er en provokation. Derfor er jeg også spændt på at få overborgmesterens svar på, hvordan man hæfter Operaen tættere på København«, siger teaterchefen.

Ritt Bjerregaard har ikke ønsket at medvirke i denne artikel, mens formanden for Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, Annesofie Becker, hilser næsten enhver afklaring velkommen.

»Det er på tide, at alle tager ansvar for det, der blev sat i værk ved Opera-byggeriet. Vi synes både om broløsningen og en intensiveret havnebusdrift. Man må jo heller ikke glemme, at der ligger meget andet end Operaen på Holmen. Der er et stort uddannelsesmiljø og boligkvarterer, man skal komme i møde. Og når man kan løse det i Venedig, kan vi vel også i København«, siger Annesofie Becker.

ritzau

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere