Nicolas Bro tager sin madpakke frem fra plastikposen – to boller pakket ind i stanniol og to halve agurker. Dagens prøver på ’Hamlet’ er netop overstået, og vi har sat os til rette i Skuespilhusets kantine med den formidable udsigt over hovedstadens havneløb. Nicolas Bro er totalt tændt på Shakespeares drama, hvor han spiller titelrollen, og selv om sulten står ham i øjnene oven på dagens anstrengelser, når han i den følgende halvanden time kun at fortære en kvart agurk.
Knoklearbejde
»Jeg har næsten aldrig kendt til andet end at være skuespiller – mine forældre var jo også i branchen. Jeg ved nu, at der er nogle faldgruber i dette fag. Når man stempler ind her i huset, er det livsvigtigt, men når man stempler ud igen, skal man også kunne lægge det bag sig. Ellers æder det én op. Den balance er naturligvis svær at finde. Man må i høj grad have et liv ved siden af – og vi må ikke mystificere skuespilleriet for meget. Det virker måske på nogle af mine kolleger, men ikke på mig. Det betyder ikke, at der ikke kan være magi forbundet med det at være skuespiller – især i mødet med publikum eller ved en rigtig god prøve – men ellers er det først og fremmest knoklearbejde. I hvert fald hvis man vil op på et vist niveau«.
Usædvanlig karriere Til sommer er det ti år siden, Nicolas Bro forlod Statens Teaterskole, og det blev afsættet til en helt usædvanlig karriere i dansk teater og film. Hans trinde skikkelse og belevne væsen har på ingen måde sat begrænsninger for udfoldelserne, der har omfattet et særdeles stort og meget broget rollegalleri, der rækker langt videre end hans egen imødekommende personlighed. »Det har været ti gode år! Jeg kan ikke klage. På teaterskolen forestillede jeg mig, at jeg i løbet af syv-otte år ude i branchen ville være ved at være klar som skuespiller. Indtil da skulle jeg fortsat gå i skole. Sådan kom det så ikke lige til at forløbe, men ideen var nu en god ballast at tage med mig«. »Min frygt er jo, at folk finder ud af, at jeg ikke kan noget. Jeg ville i hvert fald blive meget ked af det, hvis nogen mente, at jeg ikke gav alt. Jeg satser på at lægge mig på et højt niveau – og på at holde det! Hver aften!«. »Jeg ville have valgt Nikolaj Kaas« Allerede for fire år siden besluttede teaterledelsen, at det nye skuespilhus på Kvæsthusbroen skulle åbnes med en opsætning af ’Hamlet’ på det magnifikke byggeris Store Scene. 16. februar er der premiere. Hvorfor blev det dig? »Ja, hvorfor egentlig? Det er naturligvis instruktøren, Alexander Mørk-Eidem, der har foreslået det. Jeg blev overrasket over tilbuddet. Og jeg havde ikke formuleret Hamlet som en ønskerolle. Omvendt tænkte jeg mig ikke om to gange, da jeg fik tilbuddet. Der er jo nogle stykker i hver generation, der får lov til at spille Hamlet, men jeg havde nu nok sat mine sparepenge på, at det var min gode ven Nikolaj Lie Kaas, der skulle have spillet rollen nu. Hvis jeg skulle vælge, havde jeg taget ham«.
