I snart 15 år har Comedy Zoo i Knabrostræde haft monopolstatus på stand-up’en i København. Men efter flere måneders forberedelse er Anders 'Anden' Matthesen nu klar til at bryde det med sin nye stand-up-venue Duckpower Comedy Club.
Fredag aften er der 'Grand Opening', som det så fint hedder, af byens nye stand-upscene på Club Renomé ved Scala på Vesterbrogade. Sammen med komikerne Henrik Bruhn og Anders Stjernholm, står Anden selv på scenen på åbningsaftenen.




























