Hvor meget teater kan man få for 21 millioner kroner? Det er faktisk det beløb, Camp X har modtaget i støtte i denne sæson. Det er mange penge. Især når man tager i betragtning, at Camp X har gjort det til en dyd at forvandle teaterscenen til en foredragssal. Ganske vist er foredragsholdere dyre nu om dage, men alligevel. Vi lader lige spørgsmålet til 21 millioner kroner stå …
Fornyelse og foryngelse?
Det er tid at gøre status over Københavns Teater: de fem store scener, der med stort set nye direktørnavne åbnede den sæson, vi så småt er på vej ud af. Fik vi så den fornyelse og foryngelse af det københavnske teaterliv, der var lagt op til? Fik vi, som vi kulturradikale prangere siger, noget kunst for vores penge?
Nu er det moderne teater imidlertid ikke meget for at tale om kunst. Det færdige, fuldstændige kunstværk er yt i disse tider, hvor det mere handler om narrativt begær og om at sætte fortællinger i gang hos publikum.
Tanker, bekymringer og sådan noget. Især bekymringer.
Mondæn bekymringskultur For nylig udkom Morten Albæk med bogen ’Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør’. Det er en bog lige til tiden, for så vidt forfatteren spørger passende bekymret: »Hvad er det personlige ansvar for en størrelse? Hvad er dit ansvar? Og hvad er det offentliges ansvar?«. Og han svarer selv, eftersom han kritisk-moralsk spørger til »enhver medborgers passivitet, ligegyldighed og ansvarsløshed«. Er det for meget sagt, at det også og især har været de primære spørgsmål på scenen i denne sæson. Så meget endda, at vi kan tale om, at i alt fald dele af Københavns Teater – med Camp X i spidsen – har gjort sig til ét med tidens mondæne bekymringskultur.
