Så kom meddelelsen om det, mange danske operafans har drømt om, men som de færreste nok troede, ville ske. Den russisk-østrigske superdiva Anna Netrebko skal synge i to opførelser af Puccinis opera ’La bohème’ på Det Kongelige Teater.
»Det er et kup, at det er lykkedes os at overtale Anna Netrebko til at optræde i Operaen i en af hendes glansroller som Mimì«, udtaler operachef Kasper Holten.



























