Pac-Man svæver hen over gulvet. Den gule computerfigur er i gang med at følge sporene af nogle lilla prikker. Foran ham står en kvinde. Det er hende, der laver prikkerne, og hende, som Pac-Man følger efter. Hver gang hun tager et skridt fremad, gør Pac-Man det samme. Det ligner umiddelbart en scene fra det klassiske arkadespil fra 80’erne: den gule computerspilstjerne på jagt efter point og små, runde oste ... Men kvinden foran Pac-Man er af kød og blod. Gulvet under ham er af træ.
Og det hele finder sted på Vesterbro i København – med det formål at skabe visuel skønhed. Noget, den originale Pac-Mans kantede computerverden ikke ligefrem stilede efter. GTA mod Space Invaders Verdens mest berømte ostespiser er fra på mandag aktuel i danseforestillingen ’Fuck You Buddy’, et stykke om computerspil og magtkampe.






























