Klokken er godt 14 mandag eftermiddag i det lånte presselokale på Dansk Arkitektur Center ved havnefronten i København. Og nu kommer endelig et bud på et spørgsmål, der længe har savnet svar: Hvordan ser teaterlandskabet i hovedstaden ud i fremtiden? Instruktøren Nikolaj Cederholm læner sig ind over et bord. Ved siden af ham sidder hans kolleger fra bestyrelsen i Hovedstadens Teater - eller rettere sagt Københavns Teater, som sammenslutningen af de store teatre i København denne dag omdøber sig selv til. Han ser på sit manuskript. I vinduet bag ham skimter man Operaen - Det Kgl. Teaters nye kæmpebygning, som snart får medspil fra et nyt skuespilhus. »Vi er ikke Det Kgl. Teaters konkurrent, for vi har langt større visioner«, siger han i indledningen. Så begynder han at tegne landskabet: Først oplyser han, at Betty Nansen på Frederiksberg fortsætter. Nørrebros Teater lever også videre - med en lidt ændret profil som »moderne morskabsteater«, der spænder fra folkekomedie til ung stand-up. Østre Gasværk kører videre med en tiltrængt ombygning af sine siddepladser. Folketeatret lever også videre med renoveret facade og inviterer som noget helt nyt det omrejsende, statsstøttede Det Danske Teater til at fusionere med sig - det teater har nemlig i mange år ønsket en fast scene i København. Og så kommer der et nyt teater. Indtil videre kaldet Teater X. Ny dansk dramatik Det får til at begynde med til huse på de to scener i København, hvor Aveny-T og det lille Folketeatret i dag holder til. Det skal lave ny dansk dramatik, børneteater, udvikle nye produktionsformer og meget andet - til at begynde med altså på de to scener. Men planen er at finde ét egnet sted til et teaterhus, hvor begge halvdele af Teater X kan flytte ind. Der er afsat 200.000 kroner til at lede efter det rette sted. »Vi mener det faktisk: Vi vil se stor kunst«, siger Nikolaj Cederholm. Latterligt lidt Mange vil sige, at det er på tide, og at en 'landskabsændring' af de store teatre i København var uundgåelig. For nylig kom det frem, at teatrene trak et samlet underskud på 17 millioner kroner og mistede 40.000 tilskuere i sæsonen 2004-2005. Gladsaxe Teater gav endda op og drejede nøglen om tidligere på året. Omvendt betød lukningen af Gladsaxe Teater, at der pludselig blev 14 millioner fri årligt, så bestyrelsen ikke behøvede gøre det beskidte arbejde og lukke flere teaterhuse - og fik råderum til at tænke nyt. »Man har i hvert fald en bestyrelse, der handler. Jeg havde frygtet, at de bare havde lavet småjusteringer«, vurderer teaterforskeren Stig Jarl fra Københavns Universitet. Det nytænkte Teater X får et gevaldigt årligt tilskud på 22,6 millioner, hvilket er små 6 millioner mere, end Rialto Teatret og Aveny-T fik til sammen. Til gengæld får bevarede teatre som Betty Nansen og Nørrebros Teater kun 100.000 kroner mere om året i den nye plan. »Og det er latterligt lidt. Det går fint lige nu for de to teatre, men man burde have stabiliseret de to teatre med større tilskud«, mener Stig Jarl. Han mener også, at det kan blive svært for teatrene at nå deres tilskuermål - nemlig 25 procent flere tilskuere i 2010 - nu hvor Det Kgl. Teater snart åbner et nyt skuespilhus. Og at Det Danske Teater får problemer med både at favne både provinsens publikum og det københavnske, når det fusionerer med Folketeatret. Og apropos det med at favne: »Det virker, som om det nye Teater X nærmest skal kunne alting - som om man har puttet alt, hvad man mangler, ind i ét teater. Men lad os nu se. Det kan være, der kommer en fantastisk spændende teaterchef, der skærer igennem og siger: Det kan jeg klare, og det kan jeg ikke«, siger han. Uforløste synergier Alle teatercheferne skal gensøge deres stillinger eller lægge billet ind på nye med ansættelse hen over sommeren - dog ikke Det Danske Teaters chef, Waage Sandø, som har en 4-årig kontrakt og træder ind som chef for fusionen med Folketeatret. De nye teaterchefer skal mødes jævnligt. De skal acceptere fælles økonomisystem, et fælles billetbestillingssystem og fælles markedsføring via teatersammenslutningens hjemmeside - ellers vanker der ingen tilskud. Da Nikolaj Cederholm og resten af bestyrelsen præsenterer deres idé, flyver ord som »helhedsstruktur«, »koncerntankegang«, »uforløste synergier« og »erfaringsudveksling« hen over konferencebordet. Alt i alt skal teatrene i Københavns Teater se hinanden og deres tilskudsgiver som én stor familie og modstykke til Det Kgl. Teater. Spørgsmålet er så, om koncerntankegangen også ensretter teatercheferne kunstnerisk? »Det kommer sgu an på, hvad de siger til hinanden«, siger Nikolaj Cederholm efter præsentationen, »og hvis vi ansætter gode og erfarne folk, giver de forhåbentlig hinanden på puklen i stedet for at sidde og klappe hinanden på skuldrene«. Bag ham hænger et powerpointlærred, og det flyder med mapper med strategier og planer og budgetter. Så hvornår tror I, denne her vision er på plads? »Det kommer den formentlig aldrig«, siger han, »for teatret lever jo ligesom af dynamik. Det gør noget andet, end man forventer«. Foreløbig kan de nuværende teaterchefer og andre give deres mening i en - meget kort - høringsfase frem til 31. maj, hvorefter planen med eventuelle rettelser bliver gennemført af bestyrelsen.