Wien lever igen op til sit ry som de celebre skandalers hovedstad, efter at den nyudnævnte chef for byens Staatsoper, franskmanden Dominique Meyer, i weekenden blev tvunget til at genansætte ballettens verdenskendte solodanserinde Karina Sarkissova. Den 27-årige russiskfødte danserinde blev i august i al stilhed fyret på gråt papir, fordi hun havde nedkaldt skam over det statslige operahus ved at posere letpåklædt i en billedserie i det østrigske månedsmagasin Wiener.
Bag den brutale afskedigelse stod ballettens ligeledes nyudnævnte chef, Manuel Legris.




























