Hr. Fiffig-Jørgensen har meget at fejre

Vejviser. Christoffer Bro har været med til at forme dansk teater.
Vejviser. Christoffer Bro har været med til at forme dansk teater.
Lyt til artiklen

Christoffer Bro er i dag bedst kendt som hr. Fiffig-Jørgensen, den fjumsede købmand i Nissebanden, der har huseret i hele tre julekalendere på tv, og som også var en tur inden om Nørrebro Teater i 2004. Men Bro hører faktisk til de folk, der har gjort en banebrydende indsats for dansk teaterliv. Han var foregangsmand, når det gjaldt om at indføre totalteatret herhjemme. LÆS OGSÅSøskende fik natsværmerpris Allerede fra sidst i 1950’erne var han aktiv med forsøgssceneeksperimenter i Århus, ligesom han fik teatret ud på arbejdspladserne. Så han var godt rustet til, at der skulle ske noget nyt, da han blev leder af Gladsaxe Teater i 1972. Fremsynet Her var han fremsynet nok til at åbne dørene for instruktøren Kaspar Rostrup – hans senere efterfølger – og de skelsættende totalteatereksperimenter, der gjorde Gladsaxe Teater til et fænomen i teaterlandskabet. Med forestillinger som Holbergs ’Niels Klims underjordiske rejse’ i 1973, sat ud i det åbne scenerum, hvor publikum kunne gå rundt mellem forskellige tableauer, blev der sat en revolutionerende ny standard for, hvad teater kunne være. LÆS OGSÅDårlig økonomi lukker Gladsaxe Ny Teater Efter at Bro sluttede som leder af Gladsaxe Teater i 1984, genoptog han sin skuespillergerning med mindre roller på film, tv og teater, hvor han blandt andet senest var med i ’Sommer i Tyrol’ (2005) på Nørrebro Teater. Teaterfamilie Selv om Gladsaxe Teater, som Bro på pionervis var med til at få sat på teaterlandkortet, måtte lukke endeligt i foråret, så har han på anden vis sat sine aktive spor i teaterlandskabet.

Nicolas Bro skal spille med i Spielberg-film For han har stiftet en livskraftig teaterfamilie. Ud over at være bror til skuespilleren Vigga Bro, som han i sin tid også spillede sammen med som Søren Bruun over for Trine i ’Radiserne’ på Alléscenen, har han været gift med skuespilleren Helle Hertz. Og det kom der et godt branchekuld ud af: skuespillerne Laura Bro, Anders-Peter Bro samt Nicolas Bro, der jo absolut hører til the high end i dagens teaterliv. Der er meget at fejre både på egne og familiens vegne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her