Ordet ’diva’ har været brugt i 55 artikler i Politiken inden for det seneste år. Og nu altså 56. Det er for mange. Alt for mange. Hvis der godt én gang om ugen i gennemsnit er anledning til at udnævne nogen til at være det unikke, det allermest eksklusive fænomen inden for en verden, der feticherer rang – og især forrang, så er det, fordi begrebernes værdi er skredet, og så kan det næsten være det samme. I et vist omfang betyder ’diva’ i dag ’zuperkendt’. I Facebook-lingoen. Anna Netrebko er ugens diva herhjemme. I kølvandet på Renée Fleming og Cecilia Bartoli inden for operafeltet, i slipstrømmen fra Caroline Wozniacki inden for tennissen, Julia Roberts inden for filmen. Paprika Steen med coole shades og et brus i håret! Den slags.
LÆS ARTIKEL Operaen rykker op i Champions League
Er der det særlige ved en diva, at hun ikke behøver at være den dygtigste inden for sit fag? Men at have dette je ne sais quoi, dette It, denne alkymistiske blanding af glamour og udtryk?
