Thomas Corneliussen læner sig lidt frem i sin stol.
Løfter højre pegefinger og lader den køre hen over siden på den bog, han sidder med. Siden er gulnet og har indtørrede lysebrune pletter på. Og en hilsen skrevet med sort kuglepen. »Dette er et bankrøveri«, står der. »Hænderne op eller buks, ned ... stiv pik og tilbagestrøget hår. Vi ses«. Sjovt Thomas Corneliussen banker pegefingeren ned på siden. »Jamen, det her er jo bare grundlæggende sjovt«, siger han. »Umiddelbart er det jo så absurd, at man næsten ser en Monty Python-sketch foran sig. Det er jo overraskende, at sådan en bankrøver er så uhøjtidelig omkring at røve en bank. Men så rammer det alligevel rigtig hårdt. Fordi det for fanden er virkelighed, for det her er et menneske, der er så desperat, at han går ind og truer et andet menneske og prøver at røve en bank«. Udvalgte trusselsbreve Truslen fra bankrøveriet er en ægte en af slagsen. Den er foreviget i bogen ’Jeg er bevæbnet og har tømmermænd’, der er en samling af udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets arkiv, som udkom i 2008.





























