»Man kommer derop ad mærkelige løngange, gennem en spejldør i en af de gamle træningssale, op ad en snoet trappe og videre op ad en hønsestige. Og så står man endelig foran døren ind til et fantastisk rum, som meget få mennesker kender til, kronloftet på Det Kongelige Teater. Det ligger lige over den gigantiske lysekrone, der hænger over publikumsområdet på Gamle Scene, og det er der, man hiver lysekronen op, når der går en pære«. LÆS OGSÅ Freestyle rapper og hjerneforsker skal stå på Gamle Scene »Det er et kæmpemæssigt rum, næsten tomt og fuldstændig faldefærdigt med gamle, runde vinduer, der kun slipper ganske lidt lys ind. Der hænger vist også en nøgen pære et sted, men ellers er der mørkt. Og så ligger der sådan nogle underlige, gamle laurbærkranse, som har været brugt i nogle festforestillinger fra 1930’erne og 1950’erne. Og teaterkufferter fra forskellige turneer engang i fordums tid. Hvis man åbner døren, kan man høre musikken nede fra kapellet, der kommer op til loftet som gennem en tragt. Det er en vanvittig akustik, altså på den virkelig fede måde«. »Jeg opdagede loftet, dengang jeg var barn. Vi var nogle drenge, der legede gemme deroppe, og det var vildt uhyggeligt, for man ventede hele tiden at møde August Bournonvilles spøgelse eller Heibergs genfærd. Men vi elskede det jo, fordi det var forbudt område. Jeg er faktisk kommet der hele mit liv. Der er pissekoldt om vinteren, så jeg bruger det mest om sommeren, når jeg lige har en times pause. Så tager jeg et håndklæde og åbner dørene ud til zinktaget. Derfra har man udsigt ud over hele København med alle tårnene og spirene. Det er spektakulært«.